En både humoristisk og dramatisk forestilling om, hvad det vil sige at være en familie og født ind i et liv med små kår og begrænsede muligheder. Her skildres en social klasse, der sjældent får plads på scenen, og leverer lige så mange mavepustere som grin.
På en brændende varm sommerdag er hele familien samlet til familiebryllup. Alle er stemt til fest og fejring, men som dagen skrider frem, slår idyllen store sprækker, gammelt nag får nyt eksplosivt liv og familiesammenholdet bliver sat på en gevaldig prøve.
Med et stjernecast på ikke mindre end 10 skuespillere præsenterer Folketeatret en storslået forestilling.
Forestillingen varer ca. 2 timer og 20 min. med pause.































