Teaterforeningen Odsherred
Kære teatergæster
Teaterforeningen Odsherred er en almennyttig forening, hvis formål er at give borgerne i Odsherred Kommune og nærmeste omegn et mangfoldigt professionelt teater- og scenekunsttilbud.
Alle gæstespil, teaterforeningen arrangerer, spiller på Odsherred Teater.
Som medlem af Teaterforeningen Odsherred kan du få gode rabatter ved at købe billet til minimum to forskellige voksen-/forestillinger. Et medlemskab koster 100 kr. og er gældende for én person pr sæson. Medlemskabet kan købes her på siden og skal fornyes hvert år.
I sæson 24-25 præsenterer vi genrer som nycirkus, musikteater, monologer, skuespil og drama for børn, unge og voksne.
Vi har 12 forestillinger for unge og voksne på programmet – et bredt udvalg med vidt forskellige temaer – om alderdom, kærlighed, sygdom, mobilafhængighed, venskab og dagligdagen – altså om livet i forskellige udtryk.
For børnene og deres voksne har vi valgt at vise 7 forskellige familieforestillinger. En fantastisk mulighed for at opleve scenekunst sammen, på tværs af generationer.
Læs mere om de enkelte forestillinger på Odsherred Teaters hjemmeside.
I forbindelse med vores voksenforestillinger er det muligt at købe god mad i Teatercaféen enten før eller efter forestillingerne.
I forbindelse med nogle af voksenforestillingerne er det muligt at møde skuespillerne til aftertalk/salon. Læs mere i teaterbrochuren eller kontakt teaterforeningen for mere info. Ved andre forestillinger kan der, før eller efter selve forestillingen, være aktiviteter i Teatercaféen med relation til forestillingens tema el.lign. Disse aktiviteter offentliggøres på teaterforeningens Facebook-side: Teater og Musik Odsherred.
Vi glæder os til at møde dig og dine om den levende scenekunst på Odsherred Teater!
Ønsker du at blive medlem, kan du klikke på knappen herunder
Følg Teaterforeningen Odsherred på Facebook: Teater og Musik Odsherred, eller kontakt os på odsteater@gmail.com, hvis du ønsker mere information om foreningens aktiviteter.
Teaterforeningen Odsherred vedtægter 2024