Værdigrundlag

Odsherred Teater blev etableret i 1996 som professionelt, producerende egnsteater. Teatret er en selvejende institution og har siden 2007 tillige fungeret som egnsteater for Kalundborg kommune. I sommeren 2016 flyttede teatret ind i den gamle Irmabygning i gågaden i Nykøbing Sj.

Teatret søgte og fik tilskud fra en række fonde til at bygge en ny teatersalsbygning, som indviedes i efteråret 21, læs mere her.

STRATEGI FOR ODSHERRED TEATER – 2022-2028

VISION
Odsherred Teaters ambition er at skabe samtidsrelevant scenekunst af høj kvalitet, som sætter livet i perspektiv
og flytter grænser for, hvad det vil sige at være menneske og for, hvad scenekunst kan være.

Odsherred Teater ønsker at berøre, begejstre og udfordre sit publikum og sigter med sin scenekunst at medvirke til indsigt og udsyn, ved at forbinde det lokale med det globale samt skabe et samtalerum, hvor vi kan mødes og reflektere over den verden, vi er en del af.

Odsherred Teater vil være et kulturelt samlingssted og en kulturel drivkraft i Odsherred og Kalundborg samt en væsentlig scenekunstaktør i Danmark.

VÆRDIER
Odsherred Teater er en åben og imødekommende kulturinstitution, som møder borgeren i øjenhøjde, og med det som udgangspunkt skaber engagement og ejerskab til teatret.
Odsherred Teater er udviklingsorienteret. Igennem teatrets arbejde med scenekunst, sigter teatret på at styrke kulturens rolle som en uundværlig og mærkbar ressource i Odsherred og Kalundborg.
Odsherred Teater er professionel, har høj kunstnerisk faglighed og udvikler oplevelser, der skaber glæde og refleksion og sigter med sin scenekunst på, at medvirke til udsyn i Odsherred og Kalundborg. – Det uforudsigelige kunstneriske pust, som skaber friktion samt konfronterer og udfordrer vanetænkning.

Odsherred Teater er en god arbejdsplads, som skabes i fællesskab, med fokus på trivsel og samhørighed på
arbejdspladsen.

KERNEOPGAVE
Det er Odsherred Teaters primære opgave at producere minimum 2 nye scenekunstforestillinger årligt
samt være initiativtager til og samspilspartner i kulturelle aktiviteter i Odsherred og Kalundborg.

 

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få seneste nyt om kommende forestillinger, særtilbud og unikke oplevelser direkte i din indbakke.

Du vil modtage nyhedsbrevet cirka en gang om måneden, og du har altid mulig for at framelde dig igen.

Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet.