24. april - 10. maj 2025
/ torsdag og fredag kl. 19.30 / lørdag kl. 15.00
Vraget

Et gådefuldt drama om venskab, svigt og menneskeligt forlis, der trækker tråde tilbage til tiden efter 2. verdenskrig og dobbeltmordet på Peter Bangs Vej.

I vinteren 1947 går lægteren Brønsodde på grund og forliser ved Sj. Odde. Rygterne er mange, for de to ejere er kendte kriminelle i den københavnske underverden og giver sig af med smugleri og sortbørshandel. Da de bliver fundet likvideret af pistolskud i Køge Bugt et halvt år efter forliset, bliver sagen bare endnu mere mystisk.

Men hvad er sandheden om forliset og de to ejere? Hvorfor afslog de hjælp fra det lokale redningskorps på Odden? Var de virkelig i gang med at smugle våben til den kommende stat Israel? Og… kan det passe at de var rodet ind i efterkrigstidens største mordgåde, det uopklarede dobbeltmord på Peter Bangs Vej på Frederiksberg?

Esther er forhenværende stjernejournalist. Hendes karriere er for nedadgående, og i et desperat forsøg på et comeback i den benhårde mediebranche, arbejder hun på at få DR til at bide på en banebrydende dokumentarserie om det gamle mysterium.

I en vekslen mellem natklubstemning i efterkrigstidens København blandt sortbørshajer og kriminelle og et klaustrofobisk sommerhus i nutidens Odsherred flyder grænserne mellem fantasi og virkelighed sammen, mens vi følger hendes arbejde med at grave sandheden frem mellem myter og konspirationsteorier, hendes egen gradvise opløsning og det dramatiske brud med veninden Marina.

VRAGET er den tredje forestilling, hvor vi har ladet os inspirere af væsentlige begivenheder i Odsherreds historie. De første to var MISSILET og DÆMNINGEN.

Med: Trine Pallesen, Emilie Rasmussen Mei Oulund, Henrik Ipsen, + 4 dansere.
Instruktør: Leiv Arne Kjøllmoen
Scenograf og kostumedesigner: Nadia Nabil
Dramatiker: Mei Oulund
Koreograf: Rebekka Lund
Komponist/musiker: Ivar Myrset Asheim
Lystekniker/Produktionsleder: Dennis Veilgaard
Lydtekniker: Simon Mariegaard
Kostumier: Charlotte Stahrenberg
Dramaturgisk konsulent: Mette Kruse

egenproduktion
Store Scene

Medvirkende: Trine Pallesen, Mei Oulund, Henrik Ipsen, Emilie Rasmussen + 4 dansere.
Instruktør: Leiv Arne Kjøllmoen
Scenograf og kostumedesigner: Nadia Nabil
Koreograf: Rebekka Lund
Komponist/Musiker: Ivar Myrset Asheim
Lystekniker/Produktionsleder: Dennis Veilgaard
Lydtekniker: Simon Mariegaard
Kostumier: Charlotte Stahrenberg

Pris: 195,-
Gruppe min. 10 stk.: 155,-
Ung u. 25 år: 70,-
Spisning kl. 18, kun hverdage: Teatertallerken kød/vegetar: 165,-

Arrangør: Odsherred Teater

FLERE FORESTILLINGER

FLERE FORESTILLINGER

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få seneste nyt om kommende forestillinger, særtilbud og unikke oplevelser direkte i din indbakke.

Du vil modtage nyhedsbrevet cirka en gang om måneden, og du har altid mulig for at framelde dig igen.

Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet.