I stedet for at nyde deres otium har Tom og Tina investeret deres pensionsopsparing på at udleve drømmen om at lave et rejseselskab for kærlighedshungrende seniorer. De har chartret et afdanket krydstogtskib og annonceret med at ”Her kommer du til at opleve din sidste store kærlighed på en romantisk sørejse.” Desværre har ingen mænd meldt sig til turen, og Tom må gøre fantasifulde krumspring for at få det til at se ud af noget og få lokket nogle mere eller mindre villige pragteksemplarer ombord. Det bliver en rejse med høj bølgegang, lidenskab og mystiske hændelser. Men hvem er egentlig kaptajnen? Og hvorfor hedder skibet Styx?
SPISNING! Husk at du kan bestille dejlig mad frem til tre dage før forestillingen (kun hverdage). Når du har valgt dine billetter, vil du få mulighed for at tilkøbe mad.




















