Fredag 22. maj 2026
/ kl. 15-18
Nye Stedets Stemmer

Åbning af Kunst i pinsen

Oplev de fantastiske fortællinger, når vi har premiere på fire nye Stedets Stemmer lydværker. Desuden fejrer vi åbningen af årets Kunst i pinsen.

Kl. 15 åbner vi Kunst i pinsen 26 (med start 23. maj) med bobler, taler og canapeer. Her kan du bl.a. møde nogle af de dramatikere, der har skrevet tekster til Stedets Stemmer.
Kl. 16-18 kan du komme med en tur ud i Geopark Odsherreds mageløse natur og opleve de nye lydværker. (vi forbeholder os ret til at fordele publikum på de fire steder.)
Oplev desuden udstilling af Odsherred Teaters flotte plakatfotos fra de senest tre år af Lars Wahl og Leiv Arne Kjøllmoen.
Det er gratis at deltage, men kræver billet.

Historierne har en QR-kode på stedet, du kan scanne og så lytte til historien. De nye steder er ved: Disbjerg, Klint, Sandskredet, Esterhøj.

Så tag ud på eventyr – opdag de smukke, interessante steder og lyt til historierne i det fri.

🎧📱Det koster ikke noget at lytte til værkerne, men husk hovedtelefoner og din smartphone.

Lige nu har i alt ti dramatikere været på besøg i Odsherred og hver skrevet et værk, der er blevet iscenesat som små lydfortællinger – indspillet og dramatiseret af skuespillere. Historierne er meget forskellige og er inspireret af de enkelte steder. I alt vil der blive produceret 13 værker.

De øvrige lydværker kan opleves ved Lommestenen, Vejrhøj, Birkehøj, Korevle, Gniben og Trundholm Mose. Læs mere her

I de ti meget forskellige værker, møder vi fortid og nutid og aner en mulig fremtid. Vi møder en geolog, ånder og trolde, en handicapmedhjælper, en bitter og indebrændt ældre mand på stranden, en kvinde med et knust hjerte, der måske kan heles, samt en datter, der muligvis udfordrer sin mor på vejen af den stejle sti op mod Vejrhøj. En tidlig morgen tilbage i tiden kæmper en ung kvinde sig frem i en mose og måske kan Solvognen komme hende til gavn? En anden morgen et sted i nutiden møder vi en soldat på løbetur, en ældre kvinde med en urne og en ung mand i speeddos på Oddens yderste spids, men hvad laver de der og hvorfor er det så vigtigt for de to civile at komme ind på et lukket militært område? I de fire nye værker møder man bl.a. en søn og en far arbejder i det samme stenbrud, og en dag bliver det tydeligt at et brud er på vej mellem de to. En billedkunstner der søger efter lyset i sorgen over sin hustrus død. Man møder et søskendepar på Esterhøj og et uroligt hav og to gamle venner der mødes over at blive forældre eller manglen på samme og måske en gammel kærlighed?

Scenekunst i landskabet
Stedets Stemmer er startet med et ønske om at komme ud i landskabet med scenekunsten. I samarbejde med Geopark Odsherred er der udpeget 13 signatursteder i landskabet, steder, man bare skal opleve. De kommende år udkommer lydværker til alle 13 signatursteder. Lydværkerne er som små noveller, små kulturelle gaver, man får, når man er ude og opleve den smukke natur i Odsherred.

Stedet Stemmer er et samarbejde mellem Geopark Odsherred og Odsherred Teater og er medfinansieret af Øernes Kunstfond; Den Regionale Kunstfond, Sparekassen Sjælland Fonden og Poul Johansen Fonden af 1992.

 

Lydværker
Teatercaféen

Arrangementet er gratis, men kræver billet

Instruktør: Mette Kruse
Lydtekniker: Simon Mariegaard
Lyddesigner: Emil Assing Høyer
Geolog: Jakob Walløe Hansen
Foto: Lars Wahl

Dramatikere
Line Mørkeby (Disbjerg)
Anna Emma Haudal (Sandskredet)
Frederik Timm (Klint)
Brian Wind-Hansen (Esterhøj)

Indtalt af
Klint: Henrik Ipsen, Mads Emil Duelund
Disbjerg: Mikael Birkkjær, Stine Gyldenkerne
Esterhøj: Emilie Rasmussen, Michael Lundbye Slebsager
Sandskredet: Sofie Torp, Nicolai Jørgensen, babylyde: Jonas Sylvester Johansson Breum Veilgaard.

 

 

Arrangør: Odsherred Teater

FLERE FORESTILLINGER

FLERE FORESTILLINGER

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få seneste nyt om kommende forestillinger, særtilbud og unikke oplevelser direkte i din indbakke.

Du vil modtage nyhedsbrevet cirka en gang om måneden, og du har altid mulig for at framelde dig igen.

Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet.